5 gode grunde til at hyre en anlægsgartner i Nordsjælland

18 January 2021 Anne-Mette Hansen

Drømmer du om en smuk have med flotte bede? Ny terrasse eller indkørsel? Eller en græsplæne der bliver slået hver eneste uge, uden at du skal røre en finger?

En anlægsgartner i Nordsjælland kan hjælpe dig med alverdens opgaver i haven. Læs med i denne guide, og find ud af mere om anlægsgartnere.

1. Få passet og plejet din have 

Anlægsgartnere tilbyder ofte services som at passe din have. Det kan være med regelmæssig græsslåning, lugning, hækkeklipning eller noget helt fjerde. Generelt hvad du har brug for, og som du ikke selv orker, har tid til eller kan holde til. 

2. Få etableret ny græsplæne

Har du bygget nyt? Eller trænger den gamle plæne til at blive fornyet? En anlægsgartner kan også hjælpe dig med at anlægge en helt ny og flot græsplæne. Det kan enten være med sået græs eller med rullegræs.

3. Få anlagt terrasse eller indkørsel

De fleste anlægsgartnere arbejder ikke kun med det grønne område, men også med det “grå”. Det vil sige sten og fliser. Anlægsgartneren kan derfor hjælpe dig med en ny terrasse, indkørsel eller stisystemer i din have. Det kan gøres på mange måder, og anlægsgartneren står altid klar til at give dig inspiration og gode idéer til netop din have.

4. Få trimmet hæk eller træer

Hækkeklipning kan være en træls tjans. Men det skal gøres. Dog kan du sagtens hyre en anlægsgartner til opgaven. Det kan også være, at du har nogle større træer, der skal beskæres. Det er ikke nogen nem opgave uden det rette udstyr. En anlægsgartner udfører denne opgave med stor ekspertise.

5. Få skabt liv i haven med planter

Anlægsgartneren kan også udføre forskellige beplantningsopgaver. Om du skal have plantet nye buske eller lækre frugttræer. Der er mange muligheder. Det kan også være plantning af ny hæk, hvis du har bygget nyt.