Alkoholrådgivning er ikke dømmende, men forbedrende

12 September 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Rigtig mange mennesker, der langt om længe indser, at de ikke kan kontrollere deres alkoholindtag og erkender, at de har brug for hjælp, frygter lidt den alkoholrådgivning, man kan få tilbudt.

Dette gælder blandt andet fordi, man indser, at man skal lægge det meste af ens livsvaner om, specielt hvis misbruget af alkohol har styret på længe, og man har svigtet alt fra bekendte til arbejde og familie, og man skal forsøge at klinke skårene.

Den slags kan i sig selv tage tid, og det er bestemt ikke sikkert, at tingene kan være, som de var da.

Men det hænger også sammen med, at man er lidt bange for, at den alkoholrådgivning, der vil blive forslået bliver af den slags, hvor man der bliver set ned på en.

Man frygter som alkoholiker, at man skal konfronteres med alle de dårligdomme, som ens alkoholmisbrug førte med sig.

Dog skal man huske på, at alkoholrådgivning som det første kommer fra professionelle rækker, og de vil som udgangspunkt se stolt på dig over, at du er motiveret til at se en bedring, så deres vejledning og rådgivning går udelukkende ud på at tilpasse dig en vej ud af misbruget og finde den rette – og nye – sti i livet.

Det er jo ikke ensbetydende med, at man ender i en slags intervention, som man ser det på film, hvor man bliver stillet ansigt til ansigt med de mennesker, man har forsømt og skal høre på alt det skidt, man gjorde under misbrugsforløbet.

Måske kan man i forløbet med afvænning komme frem til, at man bliver nødt til at undskylde for ens opførsel for andre, men det bliver lige så meget på ens egne præmisser, som det bliver overfor dem, der er klar på at modtage takken.

Alkoholrådgivning gives jo for din skyld og til bedring og ikke for at pege fingre ad dig og le.