Giv en hund fra et hundeinternat et nyt liv

02 June 2020 Astrid Pedersen

Når man anskaffer sig en hund er det vigtigt at man anerkender sit ansvar. En hund er ikke blot et stykke inventar som kan stå i et hjørne, eller et stykke legetøj, som kan smides væk når man er træt af det. En hund kræver megen opmærksomhed og kærlighed for at kunne trives – og kvitterer til gengæld med betingelsesløs kærlighed og hengivenhed

Find din nye ven på et hundeinternat

Desværre er det ikke alle som forstår vigtigheden af at udvise ansvars følelse over for dyr – og derfor havner mange hunde hvert eneste år på et hundeinternat.

En stor del af de hunde, som sidder rundt omkring på landets internater, er indleveret af familier eller enkelt personer som havde undervurderet den tid og det overskud som skal afsættes til det at have en hund. Mange nybagte hunde ejere forsømmer adfærds træning og får således en uregerlig voksen hund som ikke kender sin plads. Andre giver ikke hunden den opmærksomhed og kærlighed den har brug for, hvorfor hunden vil udvikle en uhensigtsmæssig adfærd – for eksempel gø eller hyle, eller ødelægge møbler og andre ting i boligen.

Når en hund ankommer på et hundeinternat vil de dygtige personaler sørge for at den får den rette omsorg og pleje. Målet er at få hunden ud til et nyt hjem, og derfor vil der blive brugt tid på at socialisere og træne hunden, så den er klar til at indgå i en sammenhæng med mennesker igen.

Af samme grund vil et hundeinternat altid gennemføre en grundig undersøgelse af de mennesker, som ønsker at adoptere en hund. Dette gøres for i videst muligt omfang at undgå returnering af hunden. En hund trives bedst med den samme flok igennem hele sit liv – og dette gælder også for dens mennesker.

Du kan læse om hvorledes du adopterer en internat hund på altomdyr.dk