Jagtudstyr er krigsvåben for nogle nationer

20 April 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

I langt de fleste sammenhænge sørger man jo for, at der er en skarp opdeling mellem, om man skal købe jagtvåben eller våben til at føre krig med.

Der er selvfølgelig meget forskel på begge dele, og i nogle lande er det da ens egen rettighed at have et våben på sig som forsvar, mens man i andre lande skal gennem mange test for overhovedet at få lov til at have et lille jagtvåben, som man altid skal opbevare på den mest sikre måde.

I den bedste af alle verdener er våben til krigsbrug også meget forskellige fra jagtvåben, og man laver dem med forskellige formål for øje, og man kan kunne skaffe dem via meget officielle veje til en dyr pris (igen: i den bedste af alle verdener).

Men man ser blandt andet i fattige nationer, at man ikke har den mulighed, eller også trækker man bare på all de våben, man kan få fat i.

Jagtudstyr burde ikke være våben til krigsførelse

Det er jo også en måde, hvorpå man kan omvælte et styre, hvis man tager ens jagtvåben og stiller sig til modangreb på en regering eller ligefrem forsøger at vælte den, så man kan få fat i deres lager af reelle krigsvåben.

Det skrækkelige er jo, at et våben ikke kender forskel på, hvad det skal bruges til, da det i så fald udelukkende kommer til at handle om, hvad brugeren og bæreren af dette våben har til hensigt at gøre med det.

En jagtriffel kan også slå mennesker ihjel, hvilket man da også ser i både hærsammenhænge og enkelte sager, mens det samme jo gælder for krigsfly.

Man kommer desværre nok aldrig til livs at skabe en skildring mellem dette, da folk ender med at kunne bruge de våben, til hvad de har lyst til – uanset hvad ønsket med det var.